HISTORIE

FORMÅL

 

 

 

Formålet med undervisningen i historie er gennem fortælling og samtale at gøre historien levende og vedkommende for eleverne, så de oplever sig selv som fortidsbestemte, fremtidsrettede nutidigheder, der indgår i historieskabte og historieskabende forpligtende fællesskaber. Det sker ved at styrke deres historiebevidsthed, identitet og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

 

 

 

Igennem arbejdet med samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Dette bidrager til at udvikle forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

   
 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse, vurdering og perspektivering. Gennem faglig fordybelse og samtale udvikles og fremmes elevernes lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af deres tilegnede viden.

 

INDLEDNING

 

 

Historiefaget på Stige Friskole

 

Historie har en central placering på Stige Friskole, og der undervises i faget på alle klassetrin med følgende timefordeling:  

 

 

Klassetrin

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Historietimer

1

1

1

1

2

2

2

2

2

 

Formidlingen af den fælles historie sker ud fra et overvejende kronologisk princip, hvilket betyder at man igennem skoleforløbet dækker et spænd fra oldtiden frem til nutiden med fokus på danmarkshistorien, men suppleret med relevante udblik til verden.

Faget er inddelt i tre faser:

1. fase

1.-2. klasse

Fortællinger hentet fra nordiske gude- og heltesagn

2. fase

3.-8. klasse

Relativ kronologisk gennemgang af historien fra oldtid til nutiden

3. fase

9. klasse

Problemstillinger fra nyeste historie i temaer og projektorienterede tværfaglige forløb med dansk, kristendom og samfundsfag.

 

Historie som dannelsesfag

Faget er et kulturbærende dannelsesfag, som skal udvikle elevernes historiebevidsthed og identitet, så de oplever sig selv som en del af et historieskabt og historieskabende fællesskab. Det at kunne være aktører i et foranderligt demokratisk samfund med forpligtelser og rettigheder er ikke noget selvfølgeligt, men derimod et resultat af en lang række historiske begivenheders årsager og virkninger, som må fortolkes i sammenhæng med udviklingen af en nutidsforståelse.

Dannelsesaspektet handler om at åbne verden for eleverne og eleverne for verden, så de store objektive forhold i verden og menneskers eksistens knyttes til elevernes subjektive tilværelsesforståelse og erfaringsverden. På den måde gøres historien levende og relevant, hvilket er fundamentalt for erkendelse af indre og ydre sammenhænge. Herigennem opbygger eleverne evnen til på baggrund af indlevelse, analyse, vurdering og perspektivering at kunne handle selvstændigt og ansvarligt i og med historien.

Historie er en integreret del af menneskers hverdag både synligt og skjult og kan derfor betegnes som et eksistentielt grundvilkår. Derfor er det også afgørende, at eleverne lærer at opfatte sig selv som fortidsbestemte, fremtidsrettede nutidige individer, og at det at beskæftige sig med, forstå og fortolke historien er en del det at være menneske i et foranderligt demokratisk samfund, der igen er en del af en større global helhed.

Forløbsbeskrivelse

 

I de mindste klasser vil undervisningen ofte være relativt lærerstyret og centreret omkring fortællingen. I denne formidlingsform ligger der nogle kvaliteter, som har stor værdi for udviklingen af elevernes perceptionsevne og for den fælles æstetiske oplevelse. Indlejret i fortællingen er nogle fundamentale strukturer, som giver eleverne nogle redskaber til at begribe verden med af for eksempel psykologisk og eksistentiel karakter. Der præsenteres altså noget, som eleverne kan spejle sig i som et led i deres identitetsdannelse. Samtidig gives der i fortællingen en fælles sag, som kan danne grundlag for mange drøftelser om generelle forhold i livet og verden.

Fortællingens helt afgørende kvalitet er, at den kan skabe et magisk rum, hvor tiden ophæves, og hvor den fælles oplevelse kan være meget stærk. Dette fortællerum bringer historien i spil med eleverne og kan samtidig aktualisere og levendegøre nogle relevante og evigtgyldige problemstillinger, som derigennem knytter faglighed og saglighed sammen. Der er dog af væsentlig betydning, at der til fortællesituationen knyttes opfølgende samtale, da aktiveringen af elevernes fantasi gennem fortællingen kan rejse mange undringsspørgsmål.

Igennem alle faser arbejdes der med konkrete visualiseringer af tidsaspektet i form af tidslinjer, friser mm. ligesom repetition kan være et nyttigt instrument i konsolideringen af informationer, viden og overblik. Op igennem skoleforløbet vil fortællingen mere og mere blive suppleret med skriftlige kilder og tekster sammen med æstetiske oplevelsesmedier som billeder, musik, film og ekskursioner. Udviklingen sker i takt med, at eleverne bliver i stand til at forholde sig mere abstrakt til historien. Der arbejdes også hen imod en vekselvirkning mellem lærerstyring og selvstændige arbejdsformer. Efterhånden som eleverne bliver i stand til kognitivt at reflektere nuanceret inddrages den projekt- og problemorienterede arbejdsform, hvor eleverne selv tager ansvar for at afdække bestemte emneområder både individuelt og organiseret i grupper.

Undervisningens form og indhold

Historie er mange ting, og i undervisningen finder der en udvælgelse sted, som dels kan være betinget af en begivenheds vigtighed eller en sags eksemplariske værdi. Uanset motiveringen er det dog afgørende for historiefaget, at der i undervisningen trækkes paralleller og perspektiver til den moderne tidsalders verden, som eleverne kender og forventes at indgå i. Disse horisontale forbindelseslinjer mellem fortid og nutid skal dels skabe et historisk overblik og dels sætte fokus på udvikling og historisk arv. Dette arbejde skal sætte eleverne i stand til at se på deres egen kultur, andre kulturer og menneskets samspil med naturen. Derudover er en vertikal fordybelse vigtig, da den sætter eleverne i stand til at komme hele vejen rundt om udvalgte begivenheders årsager og virkninger, hvorved de udvikler nogle faglige kundskaber og færdigheder, hvilket igen kvalificerer deres indsigt i aktuelle samfundsforhold og styrker dem i at kunne diagnosticere forskellige tiders epoketypiske nøgleproblemer.

Undervisningen er baseret på, at der skal være sammenhæng i undervisningen på alle niveauer for at give eleverne de bedste forudsætninger for at opleve historien som en sammenhængende helhed. Vi vægter derfor også, at der i skoleforløbet skal være en vis kronologisk fremadskridende struktur, og at man allerede tidligt arbejder med begreberne tid og rum for at udstyre alle eleverne med et skelet, som de kan knytte de historiske begivenheder til. Dette skal medvirke til, at der allerede tidligt i skoleforløbet opbygges en grundlæggende historisk bevidsthed om dengang i forhold til nu. Som følge heraf er det også vigtig, at der er progression og kontinuitet i undervisningen, så der er faglig sammenhæng og sværhedsgrad i stoffet, som passer til elevernes kognitive og modenhedsmæssige niveau. Dette sikres gennem løbende målformulering, evaluering og forløbsjustering, der er tilpasset den enkelte elevs aktuelle forudsætninger og behov, da der netop for faget historie er meget forskellige baggrunde og tidsopfattelser hos eleverne.

UNDERVISNINGSPLAN

 

Nedenstående oversigt skal tjene som en sikring af, at eleverne kommer forsvarligt rundt omkring indholdet for faget historie. Samtidig er undervisningsplanen et arbejdsredskab, der kan give underviseren et overblik over, hvad man kan forvente, at en klasse har arbejdet med på tidligere klassetrin. Dette er en måde at sikre en indre sammenhæng i faget og en kontinuitet op igennem skoleforløbet. På denne måde bliver det også nemmere at tilrettelægge tværfaglige forløb, da emner, temaer og problemstillinger er helt eksplicit formuleret.

 

Afgørende er det dog, at der også i en undervisningsplan er rum for afvigelser og inddragelse af den enkelte lærers og klasses specifikke kompetencer og interesser. Har man en særlig ressource til rådighed, skal den selvfølgelig kunne udnyttes, hvor det er formålstjenligt, og dette skal der være plads til, ligesom der også skal perspektiveres til verden omkring Danmark i form af nogle "udblik" på alle klassetrin.

 

UNDERVISNINGSPLAN FOR HISTORIE

1.

KLASSE

2.

KLASSE

3.

KLASSE

4.

KLASSE

5.

KLASSE

6.

KLASSE

7.

KLASSE

8.

KLASSE

9.

KLASSE

 

1. klasse

INDHOLD:

Nordiske gudesagn:

- Jordens tilblivelse

- Asgård og Valhal

- Tors eventyr

- Loke

- Andre gudesagn

- Ragnarok

Vølsungen Sigurd Fafnersbane

Vølund Smed

Hading

2. klasse

INDHOLD:

Amled

Uffe hin Spage

Skjoldungerne

Helge Hundingsbane

Helge Hjørvardsen

Oles bedrifter

Stærkodder

Hagbard og Signe

Eriks saga

Frode Fredegod

Harald Hildetand

Tyrfing

Regner Lodbrog

Palnatoke

Jomsvikingerne

Slaget ved Svold

3. klasse

INDHOLD:

Istid

Stenalder (Jægere og samlere, Bondekultur)

Bronzealder

Jernalder

Arkæologi/fund

Vikingetiden kan påbegyndes (jf. 4. klasse)

TEMA: Naturen som livsbetingelse

UDBLIK:  

Grækerne 

Romerne

Egypten  

AKTIVITETER

Roman: Træl og Fri af Leif Esper Andersen

Jernalderlandsbyen

(Stenkasse fra Odense Bys Museer)

4. klasse

INDHOLD:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

Vikingetiden 

  • Hjemme og på rejse
  • Togterne, skibene, husene, livet, troen
  • Erik den Røde, Leif den Lykkelige, Gorm og Thyra

Kongeriget

Ansgar og Kristendommen

Harald Blåtand og Jellingstenene

Svend Tveskæg

Knud den Store

Dannebrog

Kirkens udvikling

Frankerne

Middelalderen

Borgerkrig

Kongemord

Mordet i Finderup Lade

Valdemarerne

Den Sorte Død

Kalmarunionen

Det stockholmske Blodbad

København og Absalon  

TEMA: Vikingelivet (Beklædning, kunst, skibe, våben, rejser, handel...)

TEMA: Middelalderlivet (Lov og ret, forbrydelser og straf, dagligliv, folketro, lege og gøgl, effekter...)

UDBLIK:

Ridderliv  

Arabernes land   

Jeanne d’Arc

Korstogene

Inkvisitionen

AKTIVITETER:

Skt. Knuds Kirke

Jellingstene

Ladbyskibet

Litteratur: Sven Erik Madsen: Dødningemessen

 

5. klasse

INDHOLD - ca. 1500-1800:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

Kongeriget

Afslutningen på Middelalderen

Luther/Reformationen  

Hans Tausen

Grevens Fejde

Christian IV

Svenskekrigene  

Leonora Christine

Gøngerne

Enevælden  

Store Nordiske Krig

Tordenskjold

Hans Egede

Københavns brand 1728 

Struense

Rytterskoler

Stavnsbåndets ophævelse

TEMA: Arkitektur og kunst

TEMA: Religionskrige i Europa

TEMA: Heksebrændinger (Litteratur: Leif Esper Andersen: Heksefeber)

UDBLIK:

Den franske Revolution 1789

Trykkekunsten: Gutenberg  

Opdagelsesrejser: Marco Polo, Columbus, Cook, Vasco Da Gama 

Videnskab og opdagelser: Kopernikus, Bruno, Galilei, Tycho Brahe, Kepler, Newton, Rømer 

Elisabeth I  

Mary Stuart (Queen of Scotch)  

Londons brand 1666

USA's Uafhængighedserklæring

6. klasse

INDHOLD - ca. 1800-1870:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

IND- OG UDBLIK:

Kongeriget

Napoleon

Slaget på Rheden

Københavns bombardement

Søkrig og statsbankerot  

Tabet af Norge

Folkets skole 1814

Revolutioner

Søren Kierkegaard  

Demokrati – statens tredeling  

Grundloven 1849

Nationalisme og folkestyre

Jern og blod

Dybbøl 

1864

Andelsbevægelsen

Grundtvig og Kold

Højskolen

Darwin  

Industrialisering

Opfindelser

Maskinernes snurren  

Louis Pio

Arbejderbevægelsen 

TEMA: Slaveri

TEMA: Kolonitid

TEMA: Indianere

TEMA: Sørøvere

7. klasse

INDHOLD - ca. 1870-1950:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

IND- OG UDBLIK:

Kongeriget

De politiske partier

Parlamentarismen

Kvindernes stemmeret

Skuddet i Sarajevo – 1. Verdenskrig

Freden i Versailles

Den russiske Revolution 1917 (Evt. som TEMA)

Mellemkrigstid

Genforeningen med Sønderjylland

De brølende 20'ere

Wall Street Krakket 1929

Krisen i 30'erne

Gullasch-baroner

Adolf Hitler og Nazismen

2. Verdenskrig

Besættelse og befrielse  

Frihedskamp og sabotage

NATO

Marshall-hjælp  

Indien, Pakistan

TEMA: Teknologiens eksplosion

TEMA: Udvandring

TEMA: Kunst og kultur

TEMA: Censur og ytringsfrihed

8. klasse

INDHOLD - ca. 1950-nyeste tid:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

IND- OG UDBLIK:

Kongeriget

Efterkrigstid

Israel, Palæsina

Landbruget mekaniseres

Danmark som industrisamfund

Bevægelsen fra land til by (industrialiseringsbølgen)

Den Kolde Krig - Jerntæppet

Korea

50’ernes velstandsboom

Rumkapløbet - Sputnik-chokket

Vietnamkrigen

JFK  

Ungdomsoprøret

Oliekrisen

Arbejdsløshed

EF

Velfærdssamfundet

Yuppier og kartoffelkur

Golfkrigen

EU

Grænser i opløsning

Krisen på Balkan

11. september

Irakkrigen

TEMA: Raceproblemer (KKK, Martin Luther King, Sydafrika/apartheid/Mandela)

TEMA: Demokrati og Diktatur

TEMA: Den 3. verden

9. klasse

INDHOLD - ca. 1950-nyeste tid:

Kronologisk Skelet fra Istid til nutid

I niende klasse baseres undervisningen i høj grad på funktionel tværfaglighed mellem fagene historie, dansk, samfundsfag og kristendom/religion. Fagene har naturlige og relevante forbindelser, som på dette klassetrin lægger op til, at der tages en mere helhedsorienteret tilgang gennem tværgående problemstillinger og projekter. Dette skal ses i tæt sammenhæng med indholdet og arbejdsformerne i den obligatoriske projektopgave, som også ligger i niende klasse. Undervisningsforløbne suppleres løbende med inddragelse af relevante praktiske aktiviteter og oplevelser i form af eksempelvis ekskursioner og deskriptive undersøgelser.  

Nedenstående temaer skal ses som mulige tilgange til undervisningen; den enkelte lærer og klasse kan selv vælge andre vinkler. Det afgørende er, at forskellige fags indhold og arbejdsmetoder sættes i spil og danner udgangspunkt for at udvikle elevernes evne til at analysere, vurdere og perspektivere forskellige problemstillinger - historiske som nutidige. Det er derfor også afgørende, at læreren løbende inddrager aktuelle emner og temaer. Debat og argumentation spiller i den forbindelse en central rolle.

Overlap mellem temaerne er et udtryk for, at der kan tages forskellige tilgange til de enkelte områder.

TEMAFORSLAG

Ungdomskulturens opståen

Statistiske undersøgelser

Kvindebevægelse og ligestilling 

Folketing, partier og politik

Danmark og Europa - en fælles union

Stat og kommuner og amter/regioner

Kunst og kultur

Den politiske forbruger

Spændinger i verden

Demokrati

Nationalisme og nationalfølelse

Medier

Det multireligiøse samfund

Livsstil og subkulturer

Moderniteten

Arbejdsliv og arbejdsmarked

Dansk design og arkitektur

Det multietniske samfund

Store danskere

Filosofi, etik & moral

Menneskerettigheder

Terrorisme eller frihedskamp

Humanitære organisationer

Naturen som ressource eller modstander

Kropskultur

Det skæve Danmark

Seksualitet

Energi

Sundhed og motion

Globalisering

 

TEMA:

Ungdomskulturens opståen

- Oprindelse og udvikling

- Generationer og oprør

- Traditioner og ideologier

- Frigørelse 

TEMA:

Statistiske undersøgelser

TEMA:

Kvindebevægelse og ligestilling 

- Kvinders rolle i historien

- Rødstrømper og kønspolitik

TEMA:

Politik

- Folketing

- Partier

- Valgsystem

- Økonomi

- Interesseorganisationer

- Græsrodsbevægelser

TEMA:

Danmark og Europa - en fælles union

- Fra stålunion til EU

- Politik, ideologier og lobbyisme

- Interesseorganisationer og aktører

- Handel

- Miljø

TEMA:

Stat og kommuner og amter/regioner

TEMA:

Kunst og kultur

- Kultur og samfund

- Kunstens "ismer"

- Provokationer

- Film, kunst, musik, litteratur

- Politik

 

TEMA:

Den politiske forbruger

- Økologi

- Brug-og-smid-væk

- Genbrug

TEMA:

Spændinger i verden

- Kina og kulturrevolutionen (Mao)

- Kampuchea (Pol Pot, De røde Khmerer)  

- Protestantisme - Katolicisme

- Jerntæpper og opløsning (murens fald)

- Sovjetunionens opløsning

- Israel og palæstinenserne  

- Indien/Pakistan

- Terrorisme

TEMA:

Demokrati

- Grundloven

- Magtens tredeling

- Pligter og rettigheder

- Ytringsfrihed